Klik her for menu »

Forretningsbetingelser


1. Anvendelse og gyldighed

A. Nærværende forretningsbetingelser er gældende for enhver ydelse fra CommonSense Consult v/Henrik Danielsen, medmindre betingelserne er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale.

B. Betingelserne gælder både for nye og løbende kundeforhold.

C. I betingelserne forstås ved ”rådgiver”, den medarbejder, som CommonSense Consult udmelder til at påtage sig løsningen af en given opgave indenfor betingelsernes område. Ved ”kunden” forstås den person eller denne persons befuldmægtigede, som antager CommonSense Consult til løsning af opgaven.

D. Ved ”aftale” forstås den rådgivningsaftale eller ordrebekræftelse, som CommonSense Consult eventuelt måtte udarbejde forud for opgavens løsning.

E. CommonSense Consult yder alene rådgivning på baggrund af dansk lovgivning.

2. Rådgiverens pligter

A. Rådgiveren skal varetage kundens interesser, i det omfang, disse ikke strider imod kravene til rådgiverens professionelle standard. Såfremt dette er tilfældet, skal rådgiveren orientere kunden herom.

B. Rådgiveren har tavshedspligt med hensyn til de informationer, oplysninger og materiale, som CommonSense Consult får betroet af kunden eller som rådgiveren får kendskab til gennem sit arbejde for denne.

3. Modtagelse, gennemførsel og afslutning af opgave

A. Når CommonSense Consult påtager sig en ny arbejdsopgave vil CommonSense Consult bestræbe sig på, at der bliver udarbejdet en aftale eller en ordrebekræftelse, der beskriver rådgivningens karakter, omfang og honorarform. Aftalen kan have karakter af en egentlig aftale, men kan også være en anerkendelse i brevform, e-mail, mundtligaftale eller lign., alt afhængig af opgavens karakter.

B. Finder CommonSense Consult, at der til opgavens gennemførelse er behov for speciel rådgivning udover den, som CommonSense Consult påtager sig at yde, skal kunden oplyses herom forinden aftale indgås, eller uden unødigt ophold.

C. Kunden kan ændre opgaven eller grundlaget for denne. Medfører ændringen et merarbejde, har CommonSense Consult krav på tilsvarende regulering af honoraret. En sådan regulering skal oplyses overfor kunden.

D. CommonSense Consult gennemfører som altovervejende hovedregel opgaven til dens naturlige afslutning, eller indtil kunden beder os afslutte denne. CommonSense Consult forbeholder sig dog ret til at standse arbejdet med en opgave, såfremt CommonSense Consult i særlige tilfælde ikke længere finder at kunne tage ansvaret for opgavens gennemførelse, eller hvis CommonSense Consult mener, at det er i kundens interesse. I forbindelse med f.eks. negativ kreditvurdering eller anticiperet misligholdelse, indstiller CommonSense Consult straks arbejdet, og kunden orienteres uden unødigt ophold

E. Gør kunden sig i øvrigt skyldig i væsentlig misligholdelse af aftalen, herunder nærværende forretningsbetingelser, er CommonSense Consult berettiget til at ophæve aftalen.

4. Priser og Betaling

A. For løsningen af den opgave, som er overladt til rådgiveren, oppebærer CommonSense Consult et honorar, hvis beregningsgrundlag eller størrelse fastsættes i aftalen med kunden.

B. Honoraret skal i forhold til såvel CommonSense Consult og kunden være rimeligt. Honoraret skal dække opgavens forsvarlige gennemførelse og en fyldestgørende varetagelse af kundens interesser.

C. CommonSense Consult har krav på honoraret for hele den aftalte opgave, dog under iagttagelse af reglerne om indstillelse, standsning eller misligholdelse. Det bevirker ikke fradrag i honoraret, at enkelte ydelser i en fase ikke er særskilt gennemført, hvis den aftalte opgave er løst på fyldestgørende måde.

D. Ved fast honorar forstås en mellem kunden og CommonSense Consult aftalt fast sum som honorar. Honoraret kan kun forlanges ændret, såfremt der sker ændringer i aftalens forudsætninger.

E. Ved honorar efter regning forstås et honorar udregnet på grundlag af det tidsforbrug, der er anvendt til opgavens løsning.

F. Er der i aftalen intet anført om honorarform, anses honoraret for at være efter regning.

G. De fastsatte honorarer er opgjort ekskl. moms, andre afgifter, told, gebyr, fragt, rejseudgifter og lignende medmindre andet er udtrykkeligt angivet.

H. Ved fast honorar eller honorar efter regning a ’conto fakturerer CommonSense Consult ved hvert måneds udgang på baggrund af det i den forløbne måneds udførte arbejde, medmindre andet er angivet i aftalen.

I. Honoraret forfalder til betaling 08 dage fra fakturadato, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Betales fakturaen ikke inden for betalingsfristen, er kunden pligtig at betale en rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned, svarende til 19,57 % p.a.

J. CommonSense Consults honorar omfatter ikke de udlæg, som rådgiveren afholder på kundens vegne i forbindelse med opgavens gennemførelse. Som udlæg betragtes (men er ikke begrænset hertil): udgifter i forbindelse med kørsel i bil, nødvendige rejser, afgifter til opgavens gennemførelse, nødvendige attester, test, laboratorieanalyser/undersøgelser, annoncering etc.

K. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betaling som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende andre ydelser fra CommonSense Consult. Sådan tilbageholdelse er at anse som væsentlig misligholdelse. 

5. Ophavsret

A. CommonSense Consults rådgivning målrettes det konkrete formål og må derfor ikke anvendes til andet formål uden virksomhedens udtrykkelige forhåndsaccept.

B. CommonSense Consult kan efter særskilt aftale, i anonymiseret form, gøre brug af oplysninger om kunder og ydelser samt selskabets øvrige virksomhed i forbindelse med udarbejdelse af statistikker, analyser og lignende samt til brug for udvikling af nye produkter og tjenesteydelser.

C. CommonSense Consult kan videregive oplysninger til tredjemand, hvis kunden forud for videregivelsen skriftligt samtykker heri. Kundens samtykke omhandler kun de oplysninger, der konkret fremgår af samtykket, og kun for de perioder, der fremgår af samtykket.

D. CommonSense Consult er berettiget til at udlevere oplysninger til myndighederne i det omfang myndighederne lovligt har adgang til at kræve oplysningerne udleveret.

E. Kontakter, netværk og forretningsforbindelser og modeller m.m. som kunden og/eller samarbejdspartner kommer i forbindelse med og/eller får kendskab til, kan ikke anvendes af kunden og/eller samarbejdspartnere uden CommonSense Consults skriftlige samtykke.

6. Databeskyttelse og Persondataforordningen (GDPR)

A. Ved mundtlig/personlig, skriftlig (ved mail eller brev) eller telefonisk henvendelse til CommonSense Consult overdrager kunden oplysninger til CommonSense Consult, som kunden ved denne handling samtidig accepterer, at CommonSense Consult opbevarer, behandler og anvender i løsning af aktuelle eller kommende opgave(r) for den pågældende kunde.

B. Disse oplysninger kan være, men er ikke begrænset til, navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato og andre almene person- og virksomhedsoplysninger.

C. CommonSense Consult opbevarer og håndtere disse oplysninger således at ingen andre har adgang eller ved tilfældighed kan få adgang.

D. CommonSense Consult deler ingen af disse oplysninger uden kundens udtrykkelige samtykke, dog undtagen de særlige forhold i pkt. 5.

E. Kunden har ret til at få oplyst hvilken personoplysning CommonSense Consult besidder. Kunden har ret til, at berigtiget og få ajourført disse oplysninger, samt til at få dem slettet, bortset fra oplysninger som lovgivningen kræver CommonSense Consult pålagt at opbevarer.

F. Ovenstående kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder, immaterielle rettigheder eller andre retlige forpligtelser der går forud for ovenstående rettigheder.

7. Ansvar og forsikringsdækning

A. CommonSense Consult er ansvarlig over for kunden i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og er forsikret i et anerkendt selskab. CommonSense Consults ansvar begrænses dog til maksimalt DKR. 2.000.000,- for rådgivningsfejl indenfor de rådgivningsområder der udbydes.

B. Dog er CommonSense Consult under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte tab, herunder følgeskade, driftstab, tab af data, tab af goodwill, tab af image, mistet fortjeneste eller andet, der kan sidestilles hermed.

C. CommonSense Consult hæfter endvidere på ingen måde for erstatningsansvar som følge af fejl, forsømmelser eller mangler i forbindelse med rådgivning m.v. ydet af rådgiver, som CommonSense Consult har henvist kunden til.

D. Der kan træffes særskilt aftale mellem kunden og rådgiveren om fraskrivelse eller yderligere begrænsning af CommonSense Consults ansvar og om forsikringsdækningen. Dette skal i så fald fremgå udtrykkeligt i den indgåede aftale om opgavens udførelse og skal have påtegning fra ejeren af CommonSense Consult.

E. Kunden mister retten til at gøre ansvar gældende imod CommonSense Consult, såfremt kunden ikke skriftligt reklamerer over for CommonSense Consult, så snart kunden er eller burde være blevet opmærksom på tilstedeværelsen af CommonSense Consults mulige erstatningsansvar. Denne reklamationsperiode kan ikke overstige 6 måneder.

F. Kunden skal holde CommonSense Consult skadesløs i den udstrækning, at CommonSense Consult pålægges ansvar overfor tredjemand for skade eller tab, som CommonSense Consult ikke er ansvarlig for overfor kunden.

G. Såfremt tredjemand fremsætter krav mod rådgiveren eller kunden om erstatningsansvar på grundlag af en ydelse i henhold til den indgåede aftale, skal denne part straks underrette den anden herom.

H. Ovennævnte ansvarsbegrænsninger i CommonSense Consult ansvar finder ikke anvendelse, såfremt CommonSense Consult har udvist grov uagtsomhed eller forsæt med skade eller tab til følge.

8. Klager

A. Såfremt CommonSense Consults ydelse eller honorar ikke lever op til kundens forventninger opfordres kunden til at kontakte den rådgiver, som er ansvarlig for kundeforholdet. Afklares forholdet ikke derved, videregiver rådgiveren omgående klagen til ejeren af CommonSense Consult.

9. Forældelse

A. CommonSense Consults ansvar forældes efter dansk rets almindelige regler, dog undtagen punkt 7E vedr. reklamationsret.

10. Lovvalg og værneting

A. Nærværende forretningsbetingelser er underlagt dansk ret. Alle tvister behandles ved retten i Holbæk.

B. CommonSense Consult og kunden er dog gensidigt forpligtede til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, der behandler erstatningskrav, der er rejst af tredjemand mod én af parterne.

 

CommonSense Consult, den 25. Maj 2018.